FGU (forberedende grunduddannelse) efter grundskolen til du fylder 25 år
FGU er en uddannelse for dig, der endnu ikke er klar til at begynde på en anden ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale grunde.
Formålet med FGU er, at du fortsætter på en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller i job efter FGU.
FGU er fx for dig, der
er gået ud af 9. eller 10. klasse og (endnu) ikke er vurderet uddannelsesparat
er droppet ud af en anden ungdomsuddannelse og har brug for at blive styrket fagligt, personligt eller socialt inden du igen skal starte.
For at blive optaget på FGU skal du og din uddannelsesvejleder sammen vurdere, at det er det rigtige tilbud til dig. Det hedder en målgruppevurdering.
Du kan læse mere om FGU på ug.dk og på de enkelte FGU-skolers hjemmesider. Skolen i Skive er en del af FGU HLSS (link i boksen til højre).
FGU online
FGU eller enkelte FGU-fag kan også tages online, fx hvis du ikke kan være fysisk i skole en hel dag. Læs mere på FGU online (link i boksen til højre)
Forberedende uddannelser på VUC for dig, der er 25 år eller derover
OBU (ordblinde undervisning) Er du ordblind kan du få gratis ordblindeundervisning på VUC i Viborg og Skive.
FVU (forberedende voksen undervisning) FVU er for dig, der har brug for at blive bedre til at læse, skrive, stave og/eller regne. Du skal være 25 år eller mere for at kunne deltage. For at finde ud af om du er i målgruppen, skal du tage en FVU-test på VUC.
AVU (almenvoksen undervisning) AVU 8.–10. klasse er for alle, der er fyldt 25 år og har brug for at afslutte eller forbedre fag på niveau med folkeskolens afgangsprøve.
Undervisning på VUC kan også foregå online.
Du kan læse mere på VUC's hjemmeside (link i boksen til højre).