Optagelse.dk - tilmelding til 10. klasse eller ungdomsuddannelser
Optagelse.dk - tilmelding til 10. klasse eller ungdomsuddannelser
Tilmelding til 10. klasse eller ungdomsuddannelser sker gennem optagelse.dk
Du søger om optagelse på 10. klasse eller en ungdomsuddannelse ved at markere dit uddannelsesønske i uddannelsesplanen via optagelse.dk (ekstern side)
Uddannelsesplanen kan indeholde op til fem prioriterede uddannelsesønsker.
Går du i 9. eller 10. klasse, skal du søge inden 1. marts.
På UddannelsesGuiden kan du se ofte stillede spørgsmål om optagelse til ungdomsuddannelse og se, hvordan du søger den ønskede uddannelse.
Forældremyndighedens indehaver og eleven er ansvarlig for at lave uddannelsesplanen på www.optagelse.dk
Planen laves i samarbejde med UU-vejlederen, hvis eleven ikke er vurderet parat til den ønskede ungdomsuddannelse, eller eleven er vurderet parat til andre uddannelsesaktiviteter end en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.
Ansøgning til en erhvervsuddannelse
Hvis du begynder din erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse inden 1. september året efter, du gik ud af skolen, skal du bruge din uddannelsesplan på www.optagelse.dk som ansøgning.