Få et overblik over forløbet frem mod dit barns valg af ungdomsuddannelse - skolens aktiviteter samt din rolle og dit ansvar som forælder.

Der er lanceret et brugervenligt overblik til forældre med børn, der skal til at starte i 8. klasse.
Her kan du via grafikken få overblik over skoleårets vigtige aktiviteter omkring valg af ungdomsuddannelse, herunder uddannelses-paratheds-vurdering.
Grafikken finder I her: Overblik i 8. klasse

Det er nu forældrenes opgave, at deres børn bliver tilmeldt uddannelse efter 9.-10. klasse.

Skolen og UU Skive (Ungdommens Uddannelsesvejledning) sørger for at orientere forældrene, som derefter selv skal gå ind på hjemmesiden optagelse.dk og tilmelde.

Alle elever skal tilmeldes på optagelse.dk, også de, der skal på efterskole eller ikke går i gang med uddannelse. Sidste frist for tilmelding er den 1. marts. Det er ligeledes forældrenes ansvar, at eleven har lavet en uddannelsesplan. For de elever, der vurderes ikke uddannelsesparate, sørger UU dog stadig for at hjælpe med optagelse og uddannelsesplan.

Dette er resultatet af ændringer i lov om uddannelsesvejledning i Folkeskolen. Der er et politisk ønske om at få forældrene mere på banen og lade UU fokusere på dem, der har særlige behov for vejledning. UU skal fortsat give vejledning til alle elever om mulighederne, og skolen laver forløb, som giver eleverne kendskab til job og arbejdsmarked. Men individuel vejledning er forbeholdt de elever, som vurderes ikke uddannelsesparate. De fleste, ca. 8 ud af 10 elever, må, sammen med deres forældre, klare det selv.

Det kan være svært for elever og forældre at finde rundt i de mange muligheder for uddannelse, men der er hjælp at få: De kan hente flere oplysninger på den nationale portal, ug.dk, og hvis de har behov for personlig vejledning, henvises de til e-vejledning.dk. Desuden er der åbent-hus arrangementer på alle uddannelsessteder.

Du kan se datoerne for åbent hus arrangementerne her på hjemmesiden under UDDANNELSE

Publiceret 30-08-2017